Ved den første konsultation vil kiropraktoren optage en anamnese. Det vil sige patientens sygehistorie. Dette gøres for at lokalisere problemet således, at kiropraktoren kan danne sig et helhedsindtryk af patienten. Derved kan de rette undersøgelser iværksættes. Skønner kiropraktoren, at problemet ligger indenfor det kiropraktiske behandlingsområde udføres en objektiv undersøgelse, der kan bestå af: røntgen undersøgelse, neurologisk undersøgelse, ortopædisk undersøgelse, blodtryk og puls, undersøgelse af musklernes og ryggens bevægelighed og funktion etc.
På baggrund af disse undersøgelser og anamnesen fastslås problemets præcise karakter og der stilles en diagnose. Viser problemet sig at være uden for det kiropraktiske behandlingsområde, kan kiropraktoren i samråd med patientens egen læge tilse, at de relevante undersøgelser iværksættes.
Hvad er målet med den kiropraktiske behandling?
Målet med den kiropraktiske behandling er, at genetablere en normal funktion af kroppens led og muskler. Bevæger leddene sig normalt, vil der under normale omstændigheder ikke opstå sekundære irritations tilstande omkring nerverne (fx iskias-smerter), og muskulaturen vil ikke blive anspændt og øm. Således kan der skabes balance i bevægeapparatet, så kroppen kan komme af med generne (smerter, ømhed, stivhed, spændinger etc.).
Kiropraktisk behandling er altså ikke en direkte smertebehandling. Generne er symptomer på at kroppen ikke fungerer, som den skal. Lindringen kommer, når kroppen igen fungerer normalt. Derved er årsagen, og ikke symptomet, blevet behandlet.