Smerter i og omkring lænden​

Spondylistese

Spondylolistese (spondylos = ryghvirvel, olistese = skred, glidning) betegner en tilstand, hvor én eller flere ryghvirvler er gledet, oftest fremad. Det ses hyppigst nederst i lænden, hvor den 4. eller 5. lændehvirvel er gledet fremad i forhold til den underliggende. 

Fremadglidningen bliver mulig pga. brud på hvirvelbuen (se fig. 1 og 2). Bruddet opstår typisk i voksealderen efter mange gentagne belastninger af ryggen. Det er almindeligt, at de ovenliggende hvirvler glider med frem. Særligt unge der dyrker meget sport, der involverer svaj i lænden, synes at være udsatte. Desuden er der sandsynligvis også en betydelig arvelig komponent. Kiropraktoren får mistanken ud fra sygehistorien og den objektive undersøgelse. Den endelige diagnose stilles ud fra røntgenbilleder. Hos ca. halvdelen af dem der får konstateret spondylolistese, er det et tilfældigt fund og de har ingen symptomer af det.

Symptomerne kan variere meget. Hos nogle er det særligt bagoverbøjning, der giver problemer. Hyppigt drejer det sig om lændesmerter eller en træthedsfornemmelse, strålende ned i ballemuskulaturen. I svære tilfælde kan der komme påvirkning af nerverne til benene med hertil udstrålende smerter. Det lader til at et stort lændesvaj hos folk med spondylolistese giver flere smerter

Kiropraktisk behandling har ofte god effekt. Kiropraktoren kan dog ikke skubbe hvirvlen tilbage på plads og dette er heller ikke nødvendigt. Men i mange tilfælde ses der problemer med nærtliggende muskler og led i ryggen, og disse kan kiropraktoren ofte behandle med god effekt. Desuden kan kiropraktoren vejlede dig i korrekt træning. Træningen består typisk af stabiliserende ryg- og mavetræning og er en meget vigtig del af behandlingen.

Yderligere relevante spørgsmål angående spondylolistese eller forstadier dertil kan rettes til kirop@kirop.dk

Lumbago

Lumbago er det medicinske udtryk for lændesmerter og er ikke i sig selv en diagnose, men snarere en symptombeskrivelse på latin. Man skelner mellem lændesmerter med eller uden udstråling (dvs. smerter i balde eller ben). I dette afsnit beskrives lændesmerter uden udstråling. Ønsker du at vide mere om lændesmerter med udstråling se ”diskusprolaps”, ”piriformis syndrom”, ”spændinger og infiltrationer i sædemuskulaturen”. 

Der kan være forskellige grader af lumbago, spændende fra akut lumbago (hekseskud), hvor man er fuldstændig låst i lænden, ofte i den foroverbøjede stilling, hvor enhver bevægelse, hosten, nysen eller bugpres forværrer smerten til det helt uudholdelige, til lettere grader af lumbago, som er en generende stivhed, som giver smerter (diffuse eller specifikke) ved særlige bevægelser. Årsagsmæssigt er der ikke den store forskel på typerne. Forskellen er blot, hvor meget, der er af det samme. Som med de fleste andre problemer i bevægapparatet er både muskler og led involveret. 

Hvad der er årsag til smerten (muskler eller led) er individuelt og ofte umuligt at sige noget sikkert om. Er der et problem i f.eks. muskulaturen, såsom gammel forstrækning, overbelastning pga. arbejdsstilling eller lignende, så påvirker den skæve muskelfunktion snart ledbevægelsen og både muskel og led er således involveret. 

Er der tale om en akut, meget kraftig smerte, stammer den oftest fra leddet. I leddet kan det være facetleddet (det bageste styrende led ), som har sat sig fast eller det kan være en smerte, som stammer fra fibrene i bruskskiven. Stammer smerten fra muskulaturen, er den ofte mere diffus og vedvarende og knap så voldsom. Det vil typisk være en smerte, som man har følt tidligere i lettere grad.

Yderligere relevante spørgsmål angående lumbago eller forstadier dertil kan rettes til kirop@kirop.dk

Hekseskud

Hekseskud er en populær betegnelse for akut lændehold. Ofte er personen ramt af hekseskud låst fast i en foroverbøjet stilling, ude af stand til at rette sig ud. Det er formodentligt deraf navnet stammer, da man kunne ligne en krumbøjet heks og sjældent er i det bedste humør. Sædvanligvis er et hekseskud opstået af en tilsyneladende banal bevægelse, måske kombineret med et uheldigt løft. Det er imidlertid sjældent, at problemet opstår med denne belastning. 

Et underliggende kronisk lændeproblem, men uden de store gener, er ofte den egentlige årsag til hekseskuddet, belastningen er blot den udløsende faktor. Som ved de fleste andre problemer i bevægapparatet, er både muskler og led involveret. Hvad der først er den årsagsgivende faktor (muskler eller led), er individuelt og ofte umuligt at sige noget sikkert om. Er der et problem i f.eks. muskulaturen, såsom gammel forstrækning, overbelastning gr. arbejdsstilling eller lignende, påvirker den skæve muskelfunktion snart ledbevægelsen og både muskel og led er således involveret.

Er der tale om en akut, meget kraftig smerte, stammer oftest fra leddet. I leddet kan det være facetleddet (det bageste styrende led), som har sat sig fast, eller det kan være en smerte, som stammer fra fibrene i bruskskiven. Smerten kan også stamme fra muskulaturen, hvis der er tale om en alvorlig forstrækning eller en egentlig fibersprængning i rygmuskulaturen. Behandlingen er ledfrigørende manipulationer, ro, isterapi (15 min. én gang i timen), massage, i slemme tilfælde anti-inflammatorisk behandling (Panodil/Ipren), samt udstrækning. Opfølgende behandling er næsten altid nødvendig, da det er nødvendigt at rette op på den dårlige led og muskelfunktion, som var den egentlige årsag til hekseskuddet. Den opfølgende behandling består af udstrækningsøvelser, styrketræning, eventuel korrektion af arbejdsstilling og/eller andre forkerte belastninger i løbet af døgnet.

Yderligere relevante spørgsmål angående hekseskud eller forstadier dertil kan rettes til kirop@kirop.dk

Diskusprolaps i lænden

Imellem ryghvirvlerne er der en støddæmpende bruskskive også kaldet discus. Denne er opbygget af en hård ydre skal, der omgiver en indre blød kerne. Ved en diskusprolaps er den bløde kerne trængt ud igennem en revne i den hårde skal. Derved kan den afklemme en eller flere nerver i ryggen. Symptomerne er kraftige jagende smerter, som stråler ud fra lænderegionen til benet. Bensmerterne er karakteristisk værre end lændesmerterne. Smerte typen er oftest som den nervesmerte, de fleste kender fra tandlægestolen, når boret rammer tandrodsnerven, altså jagende, meget præcis og absolut uudholdelig. Smerten føles ikke altid sådan, den kan være mere diffus og dyb, lænden kan være undtaget smerte, eller benet kan være smertefrit. Følelsesløshed og/eller snurren i ben eller fod, eller kramper i muskulaturen, kan være mere udtalte symptomer. Fælles for alle disse symptomvariationer er, at noget, deriblandt bruskskiven, trykker på nerveroden (iskiasnerven).

Diskusprolaps står for de fleste, som det værste, der kan ske med ryggen. Det er da også en alvorlig lidelse, som i sjældne tilfælde kan være ensbetydende med varig nerveskade. Oftest er tilstanden godartet, idet de fleste kommer sig i løbet af 6-12 måneder uden varige mén. I dag opererer man langt færre patienter med prolaps end tidligere. Bl.a. på baggrund af at forskning har vist, at der ikke er forskel på, om man er opereret eller ikke-opereret efter 2 år.

Der er i dag generel enighed om, at alle prolaps-patienter skal gennemgå et konservativt behandlingsforløb inden eventuel operation. Konservativ behandling betyder ”uden kniv” og er altså de behandlingsformer, der ikke involverer et operativt indgreb.

Kiropraktisk behandling er et godt eksempel på et konservativt behandlingsforløb. Dette inddeles typisk i 3 faser:

  • Akutte fase (inflammation): Denne fase er karakteriseret ved stærke smerter og varer typisk 2-4 uger. Behandlingen består derfor i, at smertelindre patienten gennem medicin, aflastning, is, manuel behandling og lette øvelser i smertelindrende retninger (manipulation, stræk, div. bløddelsteknikker, etc.).
  • Reparationsfasen (heling): Er den fase der varer længst, idet helingen af de beskadigede strukturer i ryggen tager tid. Behandlingen er som i den akutte fase, men fokuseret på at genoprette tabt funktion og dermed optimere heling i ryggen.
  • Genoptrænende fase (træning): Formålet med denne fase er, at genoptræne patienten efter langvarig inaktivitet og dermed forebygge tilbagefald og/eller yderligere rygsygdom. Genoptræningen kan have elementer af både stabiliserende og dynamisk træning.

Yderligere relevante spørgsmål angående diskusprlaps i lænden eller forstadier dertil kan rettes til kirop@kirop.dk

Spændinger i lænderegionen

Et utal af mennesker lider af spændinger i lænderegionen. MTV udvalget, nedsat af sundhedsstyrelsen, fastslår at op imod 1 million danskere i løbet af en 14-dages periode lider af ondt i ryggen. Størstedelen af disse vil have problemer med lænden. Lændespændinger er i sig selv enerverende, men hvad værre er, de er ofte et udtryk for, at lænden ikke fungerer, som den skal, og dette kan være begyndelsen på mere alvorlige problemer. Smerter og ubehag i bevægapparatet (dvs. muskler og led) skal forstås som vores krops sprog. Altså signaler om at noget er galt og at noget bør gøres. 

Vælger man at ignorere kroppens signaler, ved at ”behandle” sit problem med smertestillende medicin, så sætter man kroppens signalsystem ud af funktion med øget risiko for overbelastning af muskler og led. Mulige konsekvenser af kroniske spændinger i lænderegionen ses under ”diskusprolaps”, ” hekseskud” og ”lumbago”.

Forebyggelse er altid nemmere, billigere og bærer en bedre prognose end behandling. Det er derfor klogt at reagere, når spændingerne ikke forsvinder eller er tilbagevendende. Mulige løsninger på problemet kunne være styrketræning, svømning, massage og ergonomisk vejledning på arbejdspladsen. Kiropraktoren vil se på led- og muskelfunktionen, rette op på eventuelle dysfunktioner og vejlede m.h.t. det videre forløb.

Yderligere relevante spørgsmål angående spændinger i lænderegionen eller forstadier dertil kan rettes til kirop@kirop.dk

​Kontakt klinikkerne:​​

København S

Amagerbrogade 96

2300 København S

Tlf.: 32 55 13 11

kirop@kirop.dk

Telefon- og åbningstider:

Mandag: 08.00 - 18.00

Tirsdag: 08.00 - 17.00

Onsdag: 08.00 - 17.00

Torsdag: 08.00 - 18.00

Fredag: 08.00 - 17.00

Kastrup

Kamillevej 4 (Tårnby Sundhedshus)

2770 Kastrup

Tlf: 32 55 13 10

kirotaarnby@gmail.com

​Telefon- og åbningstider:

Mandag: 08.00 - 17.00

Tirsdag: 08.00 - 17.00

Onsdag: 08.00 - 17.00

Torsdag: 08.00 - 17.00

Fredag: 07.00 - 17.00